Hjem » Sjælland » Rungsted Kro – 359 DKK

Rungsted Kro – 359 DKK

Rungsted Kro
359 DKK + gebyr

Rungsted Kro

Rungstedvej 84
2960 Rungsted Kyst

Menu

Vi har en spændende nytårsmenu, som I kan bestille til afhentning på dagen.

Så kan I fokusere på at hygge og nyde hinandens selskab.

FORRET

  • Hummerbisque med blancheret grøntsager, hertil stegte kammuslinger

HOVEDRET

  • Helstegt oksemørbrad serveres med honning bagte beder, stegte sukkerærter, pommes anna, cæsarsalat og rødvinssauce

DESSERT

  • Hjemmelavet hvid og mørk chokolademousse hertil friske bær, og flødeskum


3 retter, pris pr. person kr. 359,- ex billetgebyr  

Skal afhentes d. 31. december i tidsrummet 12:00-14:45

 

TILVALG

  • Hjemmelavet kransekagekonfekt / kr. 35,-
  • Petit four / kr. 15,- pr. stk
  • Blå chips fra Løgismose / kr. 30,-
  • Trøffelchips fra Løgismose / kr. 30,-


Om Rungsted Kro

Blot et stenkast fra kystens brusende bølger ligger et charmerende gammelt bindingsværkshus med stråtag og sprossede ruder. Her kan du opleve ægte krohygge og de danske madklassikere.

 

MADEN: Danske klassikere

Menukortet er dedikeret til de klassiske danske retter, som er kendt og elsket af de fleste. De er særligt stolte af den udødelige klassiker; wienerschnitzel af paneret kalvekød, som de smukt serverer i kombinationen med peberrod, sardiner, citron, ærter, brun sovs og brasede kartofler.

Du kan også give dig i kast med kroens brede udvalg af veleksekveret smørrebrød og mange andre skønne retter. Fælles for dem er, at de har fået al den tid og kærlighed, det kunne trække.

Hver dag har et nyt bud på dagens ret, og lørdage og søndage er der dækket op til weekendbrunch med alt, hvad dertil hører.

 

STEMNING: Rendyrket krohygge

Hvide duge og levende lys pynter på bordene ved siden af de fint foldede servietter. Men tro end ikke at stemningen er fin og fornem, for stuerne emmer af hjemlig hygge og nærvær. Tæpper på gulvene, lyden af den knitrende pejs og billeder på væggene, hvor bindingsværket får den helt rette stemning frembragt.

Rungsted Kro er over 400 år gammel og beliggende i idylliske omgivelser med udsigt over Øresund.

 

FORPAGTERE: Kollegaer fra Bakkens Perle

Rungsted Kro har siden 2015 været forpagtet af makkerparret Christina Rud og den 27 år ældre Leif Nielsen. De to kender hinanden fra Bakkens Perle, som Leif i mange år har ejet, og Christina har været tjener. Da Christina fik job på Rungsted Kro i 2015, faldt hun pladask for stedet med det samme. Hun så en masse muligheder i kroen, og da der skulle findes en ny forpagter, var hun og kollegaen Leif hurtige til at byde ind. Siden da har de suppleret hinanden i driften af Rungsted Kro, og de er stolte af deres hyggelige spisested, som hele vejen igennem har bevaret husets ånd.

Book bord her ➤