Hjem

Nytårsmenu 2019: Her får du mad ud af huset i København, Sjælland og resten af landet

Planlægger du en hyggelig nytårsaften derhjemme, men orker du ikke at bruge hele dagen i køkkenet? Heldigvis står flere restauranter klar til at tilbyde en lækker takeaway-menu til nytårsaften 2019. Se dem her.

Skal din nytårsaften 2019 fejres hjemme i godt selskab, ja så kan du følge trenden og bestille nytårsmenuen fra en af Københavns gode restauranter.

Her får du oversigten over nytårets takeaway-menuer i København.

Godt nytår og god spiselyst!

Sådan får du den perfekte nytårsfest og nytårsmiddag – helt uden stress

Nytårsaften er uden tvivl årets fest for mange danskere. Der sker noget magisk den 31. december 2019 når uret rammer midnat og vi sammen med nytårsgæsterne tager afsked med det gamle år og siger velkommen til et frisk og nyt år. Det er en aften og nat med fyldt med glæde og forventninger om hvad det nye år mon vil bringe.

Nytåret er forbundet med mange traditioner og festen skal gerne være helt perfekt. Det gælder ikke mindst nytårsmenuen. Med alle de forventninger kan man som vært godt blive helt stresset. Der er meget der skal være styr på, for eksempel: Festtøj, borddækning, pynt, nytårsplaylisten, fyrværkeri og sidst men ikke mindst – nytårsmiddagen.

Der er dog ingen grund til at bruge hele juleferien til at stresse over nytårsfesten hvis det er dig, der er så heldig at skulle være vært for nytårsaften. I denne artikel får du nemlig nogle tips til hvordan du skaber den perfekte og stressfrie nytårsfest for dine venner.  

Nytår med venner eller i familiens skød

Der er mange måder at fejre nytårsaften på. Mange af os mødes hvert år med nogle gode venner andre med familien. Måske har i en tradition, der går mange år tilbage hvor i skiftes til at have værtskabet. Andre har ikke faste traditioner og nytåret planlægges fra år til år.

Uanset hvordan du planlægger at holde nytårsaften, behøver du ikke stresse over, at skulle være vært og arrangere festen.  Der er nemlig flere måder hvorpå, du kan gøre det nemt uden at det på nogen måde går ud over kvaliteten af nytårsfesten – nærmere tvært i mod.

Det tager lang tid at forberede en nytårsmenu

Noget af det der tager mest tid når nytårsfesten skal planlægges er nytårsmenuen. Først skal du bruge tid på, at finde ud af hvad menuen skal stå på. Herefter skal du i gang med at lave indkøbsliste og ud at handle ind. Måske skal du rundt i mange forretninger for at finde netop de ingredienser du skal bruge i opskrifterne. Det kan ende med, at supermarkedet ikke lige har den ingrediens, som du skulle bruge til den forret du har planlagt. Det kan være nervepirrende at stå 5 minutter i lukketid og mangle den vigtigste ingrediens i den ret, du havde tænkt at trylle frem til dine nytårsgæster. Vil du gerne lave nytårsmenuen helt fra bunden kræver det derfor, at du er i rigtig god tid med planlægning og du koordinerer dine indkøb så du er sikker på, at du har det du skal bruge når du skal i gang med at kokkerere.

Brug nytårsaften med gæsterne i stedet for i køkkenet

Noget af maden skal måske forberedes i god tid mens andre dele skal laves mens gæsterne sidder og venter. Det kan være en stressende oplevelse, at stå i køkkenet og svede over gryderne på selve nytårsaften alt i mens der er et stort forventningspres fra gæsterne om. Der er hele tiden risiko for at begå fejl, så kødet i stedet for at være mørt og lækkert bliver stegt for længe og bliver sejt som en gammel skosål eller sovsen brænder på, fordi du glemmer at røre tilstrækkeligt i gryden. Så kan du sidde med gæsterne tygge i et stykke sejt kød, der er blevet stegt for længe med en sovs der er brændt på. Alt dette kan give sved på panden hos selv den mest rutinerede amatørkok.

Der er dog heldigvis masser af alternativer til det scenarie vi lige har beskrevet her. En af måderne du kan imødegå en nytårsaften uden stress, er ved at bestille en nytårsmiddag ud af huset. Herved kan du nemlig byde dine gæster på en gourmetmiddag uden at skulle stå og svede over gryderne.     

Gud bevare Danmark

Der er mange traditioner knyttet til nytårsaften og nytårsfesten. En af de traditioner, som mange danskere samles om, uanset hvor nytårsfesten holdes, er dronningens nytårstale. Når majestæten toner frem på skærmen, samles gæsterne og lytter til Dronning Magrethes tale om året der er gået. Det er også ved dronnings nytårstale, at i kan nyde en velkomstdrink og en lille snack inden i sætter jer til nytårsbordet.

En af traditonerne er en lille snack og drink til Donningens nytårstale.

Hvis du vælger at bestille nytårsmiddagen udefra behøver du dog ikke bekymre dig om hvilken snack du skal byde gæsterne. De lækre nytårsmenuer, som du kan bestille ud af huset omfatter nemlig ofte en lækker snack, der kan nydes til dronningens nytårstale. Efter dronningen har afsluttet sin tale med de velkendte ord ”Gud bevare Danmark”, er det tid til at sætte sig til bords og nyde årets sidste store måltid.

Mad ud af huset til nytårsaften – udvalget er enormt

Det er helt op til dig og dine gæsters præferencer hvad nytårsmenuen skal byde på. Der er efterhånden rigtig mange gode restauranter, at vælge imellem når menuen skal besluttes. Her er alt lige fra den traditionelle nytårsmenu med en lækker suppe, kalvemørbrad med tilbehør og en lækker dessertkage over til mere utraditionelle menuer med eksempelvis sushi eller menuer fra andre og mere eksotiske køkkener. Er du vegetar eller veganer findes der også restauranter, der leverer menuer uden kød og som udelukkende er plantebasserede. På denne side kan du finde et overblik over restauranter, der tilbyder lækre nytårsmenuer ud af huset (indsæt link). Kender du ikke restauranten i forvejen, kan du tage et kig på forskellige anmeldersider og læse om andre kunders oplevelse, så er du sikker på at du får en lækker nytårsmenu ud af huset.

Når du har fundet den nytårsmenu, der pirrer dine smagsløg, er det blot at kontakte restauranten og bestille menuen, de fleste steder kan du klare det hele online. Det eneste du herefter skal tænke på er, at hente maden den 31. december på restauranten. Skal maden lunes eller færdigsteges inden den er klar, følger der som regel en detaljeret vejledning med menuen, så du ved lige nøjagtig hvordan du skal gøre.  

Same procedure as every year – eller prøv noget nyt!

90 års fødselsdagen

En nytårsklassiker er ”90 års fødselsdagen”. Du kender sikkert scenen hvor den berusende tjener spørger værtinden Miss Sophie om proceduren er den samme i år som hver år. Hvor til hun svarer: “The same procedure as every year, James!”. Måske er det sådan I har det – nytårsmenuen er den samme år efter år, men det kunne nu også være spændende at præsentere gæsterne for noget nyt og anderledes mad.  Måske tiden inde til at i skal prøve noget helt nyt til nytårsaften 2019. Det kan være angstprovokerende at kaste sig ud i nye retter, når man nu kender alle hofretterne så godt. Men sådan behøver det ikke at være, hvis du lader andre om at stå for de kulinariske udfoldelser.

Vær velkommen herrens år

Når rådhusuret rammer midnat er det tid til at lade champagnepropperne springe og skåle nytåret ind. Så skal der spises kransekage og skydes nytårsfyrværkeri af. Herefter er der ofte fest til den lyse morgen. Eller sådan skulle det i hvert fald være, men hvis du har været i gang med madlavningen hele dagen og aftenen tænker du nok mere på den enorme opvask, der tårner sig op i køkkenet og på endelig at komme ned og ligge på langs efter en lang dag i madlavningens tegn. Har du derimod ladet andre stå får den fabelagtige og lækre nytårsmiddag, som du har budt gæsterne på, har du temmelig sikkert meget mere overskud til at fyre den af med dine gæster og gå ind i det nye år med et brag af en fest!  

Er det dyrt at bestille nytårsmad ude fra?

Som du sikkert har forstået nu, er der masser af fordele ved, at bestille nytårsmad ud af huset. Men hvad med økonomien tænker du måske nu? Bare rolig, for selvom det måske lyder som en bekostelig omgang, at bestille nytårsmaden på en restaurant, er det faktisk ofte samme pris eller billigere, end det ville koste hvis du selv skulle købe alle ingredienser og fremstille et lignende måltid. Herudover kan du så indregne alle de timer, som du skal bruge på at fremtrylle menuen helt fra bunden. Såfremt du sparer noget ved at lave det hele selv vil du ofte blive skuffet når du gør regnebrættet op og ser hvor lidt du reelt har sparet. Når du bestiller nytårsmad ud af huset, er udvalget i øvrigt enormt stort og det er lavet af professionelle kokke. Det betyder, at du kan finde en lækker menu, der passer til ethvert budget. Det gælder uanset om du er til highend gourmetmad eller mere almindelig men lækker og veltillavet mad. Er i flere der holder nytår sammen, kan i overveje at gå sammen om at betale til gildet, så det ikke er værten, der alene skal betale gildet.

Godt Nytår!

Vi håber, at vi i denne artikel har givet dig nogle gode råd, til hvordan du skaber den perfekte nytårsaften med lækker mad helt uden stress! Nytårsmad ud af huset er genvejen til en succesfuld og stressfri nytårsmiddag. Vi vil slutte af med at ønske dig og dine nytårsgæster en fantastisk nytårsaften og et lykkebringende nytår!